Nærvær, faglighed og blik for hele dig

Jeg hedder Christina og driver Kokkendoff Akupunktur, Zoneterapi og Coaching. Jeg er RAB-registreret akupunktør og zoneterapeut samt uddannet coach. I klinikken møder jeg dig med ro, nærvær og en behandling, der tager udgangspunkt i dig og din situation.

Det vigtigste for mig er, at du føler dig set, hørt og tryg gennem hele forløbet.

Sådan arbejder jeg

Jeg ser på hele mennesket og lytter til både dine symptomer, din hverdag og det, du ønsker hjælp til.

Behandlingen tilpasses individuelt og kan bestå af akupunktur, zoneterapi eller en kombination med coaching, når det er relevant for dig. Mit mål er at skabe en tryg ramme, hvor der er tid til at lytte og finde en behandling, som passer til dine behov.

Min vej til klinikken

En mangeårig interesse blev til mit fag

Jeg har altid haft en stor interesse for alternativ behandling. På et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg var klar til at udforske området fagligt og gøre interessen til mit arbejde. Det valg har jeg ikke fortrudt et sekund.

Før jeg uddannede mig inden for behandling, arbejdede jeg som selvstændig bogholder. I årene op til og mens jeg byggede klinikken op, arbejdede jeg desuden på et bosted for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her fik jeg erfaring med at møde mennesker med meget forskellige behov og livssituationer.liv.

Uddannelse og erfaring

Et bredt fagligt fundament

Jeg har fem års erfaring med akupunktur og fire års erfaring med zoneterapi. Jeg er RAB-registreret inden for begge behandlingsformer.

Jeg uddannede mig til coach for cirka 15 år siden og har senere suppleret min uddannelse med et kursus i stresscoaching. Det giver mig mulighed for både at arbejde med kroppen og støtte dig i de tanker og belastninger, der kan påvirke din hverdag.

Det meningsfulde i mit arbejde

Jeg er meget taknemmelig for at kunne gøre en positiv forskel for andre mennesker. Det er en stor glæde, når en klient oplever færre smerter, mere ro eller større overskud efter et behandlingsforløb.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvilken behandling der passer bedst til dig.